Oldtiden – da tiden var ung.

Denne hjemmeside handler mest om græsk, latin, oldtidskundskab og italiensk.

Sidens indhold er noget af det, der har hobet sig op gennem undervisning og diskussion med fagfæller, venner og endog familie.

Du må gerne til egen fornøjelse  låne, hvad du kan bruge fra min side, – ud fra princippet κοινà τà τῶν φíλων.

Til undervisningsbrug vil det være venligt af dig at angive min side som kilde.

Det er en selvfølge, at du ikke bruger mine ting i kommerciel sammenhæng, da jeg naturligvis har copyright til materialet. 

Du vil måske falde over indhold, som du finder anstødeligt, sårende, fornærmeligt osv., så stands hellere her. Nu er du advaret og har selv ansvaret for dine følelser.

Enhver er velkommen til at skrive til mig, – se e-mail på siden Om mig selv.

STENZ

Pludselig befinder man sig i en tradition, hvis eksistens man ikke kendte til. Naverne, disse rejsende håndværkere på valsen fra Skandinavien ud i Europa – især den tysktalende del – har mange skikke, speciel klædedragt og en vandrestok, en STENZ. Ved Fortællefestival Vestjylland på Nr. Vosborg fik jeg af Suzi Elena Apelgren at vide, at de vandrestokke, som jeg har produceret snesevis af (jeg kan ikke strikke, og noget skal man jo have at meditere over), er navernes stenzer. – læs videre under billederne.

NOGLE STENZER 2010-11

NOGLE STENZER 2013

Herunder nogle stenzer 2014 – 2020

2014

2015

2015

2016

2016

2017

2017

2018

2019

2019 Dovrefjeld

2020

2020

2020

2020

2021

Ifølge de.wikipedia.org kaldes navernes vandrestav siden begyndelsen af 1800-tallet en stenz. Naverne og andre vandrende håndværkere bruger denne knudrede og kringlede eller spiralformede stav, når de er på valsen, ikke blot som vandrestav, men også som forsvarsvåben. Stenzen har fået sit karakteristiske ydre ved, at en slyngplante, i Danmark typisk en caprifolie, har slynget sig op om det unge træ eller en gren. Da caprifolien eller slyngplanten ikke er elastisk og derfor ikke kan give efter, når træet bliver tykkere under væksten, vokser træet ud over caprifolien og bliver derved formet af denne. Det er hovedsagelig røn, birk og bøg jeg finder til mine stenzer, især røn er let at arbejde med – og at finde. Det hævdes, at man også skulle kunne lave en stenz af en gennemvædet hasselgren, som man vrider rundt og rundt og derefter tørrer over bålet en fuldmånenat. Ifølge traditionen kan naveren ikke selv finde en ægte stenz, men staven udvælger og finder egenhændigt sin ejermand, der helst selv skal fremstille sin stenz. Se et fotogalleri om udsendelsen af en naver: http://dinby.dk/valby-bladet/fotogalleri-den-sidste-naver

Ps.: Suzi Elena Apelgrens hjemmeside

Mezzogiorno

Cecilie Marie Meyer: Mezzogiorno.

At rejse er at leve, sagde digteren, rejsebøger er døden, sagde jeg, men nu (dec.2020) kan vi ikke rejse, for nu kan at rejse være at dø, og så udkommer der en rejsebog, der i den grad er at leve.

Cecilie Marie Meyer (CMM)skriver om sit elskede Syditalien, så det er en fryd. 24 fantastiske essays om alt det, man ikke vidste, var værd at vide. Meyer trækker på hele den historie som Syditalien er, og sætter med sit antropologiske falkeblik nutidens Salerno og mange andre geografiske punktnedslag ind i et kontinuum, fra grækerne gik i land 6-700 f.Kr. til Elena Ferrantes geniale veninde.

Hvorfor er rejsebøger før denne bog døden? Fordi en bog skal være faglig og oplyse os, have synspunkter, der kan flytte os en lille smule – og være underholdende. Den traditionelle rejsebog oplyser os om alle highlights og er som regel faglig; flytter os sjældent ved at fortælle alt om Pæstums templer, – og underholdningen – tja?! Meyers ”Mezzogiorno” derimod indeholder alle tre ingredienser.

E Bindstouw på jysk og dansk

Pressemeddelelse fra Blicher-Selskabet
St. Steensen Blicher: E Bindstouw med Povl Christensens træsnit
Så er den der. E Bindstouw, måske Blichers bedste værk. Det var der læsere, der sagde i sidste århundrede. I vores tid, hvor dialekterne er på vej ud af sproget, lægger vi selvfølgelig mere vægt på digterens berømte noveller, En Landsbydegns Dagbog, Præsten i Vejlbye m.fl., populære bl.a. fra film og tv.
Den nye udgave har en fin rigsdansk oversættelse af lektor Johannes Thomsen, Viborg og en artikel af dialektforskeren Torben Arboe
Med grundige noter til hjælp for dem, der ikke umiddelbart forstår det jyske, så skulle alle have en chance for at sætte sig ind i historierne.
Bogen kan købes på nettet, i boghandelen pris 149 kr., hos Blicher-Selskabet 120 kr. Blicher-Selskabets medlemmer 100 kr.

Franciskanernes Ordensregel 1223

For skams skyld kom jeg til at oversætte Regula Bullata, dvs. Gråbrødrenes Ordensregel, således som Frans af Assisi fik den autoriseret af paven i 1223. Har man lyst at kikke ind i en fremmed verden af Lydighed, Ydmyghed og Kyskhed, er man velkommen via dette link.

Hjerneblæst -scemo

Celestini, Ascanio: Hjerneblæst af krigen, Meloni 2019. (Oversat af Bente Schrøder Rasmussen, forord af Gert Sørensen. Original: Storie di uno scemo di guerra, Einaudi 2005 og 2009).

Siden 22. februar 2020 er ca. 3.500 døde af Covid19 i Italien – i skrivende stund 22. marts 2020 – og ingen ved, hvad retning det tager.

19. juli 1943 blev (estimeret) 3.000 dræbt og (estimeret) 11.000 såret i løbet af nogle få timer ved de allieredes bombning af Rom.

Hvordan kommer mennesker over sådanne uhyrligheder? Roberto Benigni lavede La vita è bella, Dario Fo lavede de mest vanvittige komedier ud af groteske begivenheder i italiensk historie og politik, og Celestini har lavet surrealistiske fortællinger ud sin fars evindelige

Pesten i Athen 430 f.Kr.

Den græske historieforfatter Thukidid (ca. 455 til ca.400) beskriver i 2.bog af sit historieværk om Den peloponnesiske Krig pesten i Athen, som han selv har oplevet og har været ramt af. For medicin-historikere er denne beskrivelse naturligvis interessant, for os andre er det nok mest de etisk-sociale følger, som kommer i slutningen af dette tekstuddrag.

 

II,47. Sådan forløb begravelsesritualet den vinter. Og da vinteren sluttede, var det første år af krigen løbet til ende. Straks ved sommerens begyndelse [430 f.Kr.] faldt spartanerne og deres allierede ind i Attika med to tredjedele af deres styrke ligesom det første år. De blev anført af Archidamos, Zeuxidamos’ søn, spartanernes konge. De satte sig fast og begyndte at hærge landet. De havde ikke været i mange dage i Attika, før sygdommen begyndte at optræde hos athenerne. Det blev sagt, at den tidligere havde ramt mange steder, både omkring Lemnos og i andre områder, men også, at man ikke kunne mindes, at der noget sted havde været en pest, der var en så stor menneskedræber. For dels magtede lægerne,

Hvis du vil vide mere

27/1 – 13/3

 

I 75-ÅRET FOR MORTEN NIELSENS DØD.

Morten Nielsen 3. januar 1922 – 29. eller 30. august 1944

Skæbne fra Efterladte Digte (1945) ved Paul la Cour

Hurtige lyse stemmer, der hvirvlede ud i det blå.
Du var ulykkelig, Tykke, men det ku’ vi ikke forstå.
Svedig og fed og dum … Helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen. Vi stod og lo omkring.

AT BLIVE ELLER IKKE AT BLIVE – DET ER DET SVÆRE SPØRGSMÅL.

FAQ: hvordan oversætter man ”blive” til italiensk?

Ordbøger er jo eksempelsamlinger, der viser os, hvilke muligheder vi har, så de fleste finder det naturligt at slå op i en ordbog. Ved hånden har vi nu nettet: Google Translate siger: blive = rimanere. Man skal imidlertid ikke kende ret meget til sprog, før man er klar over, at der ikke er et 1:1 forhold mellem to sprog, bare tænk på forest, wood, og tree, hvor de to første betyder skov, og wood betyder også træ, ved (materiale), mens tree betyder træ (plante).

Man er som sædvanligt nødt til at se ord i kontekst, dvs. i sammenhæng med andre ord, og her er en god gammel ordbog (f.eks. Gyldendals Røde dansk-italiensk) og lidt sund fornuft gode hjælpemidler.

Først skal vi spørge: Hvad er det for et ”blive” vi har med at gøre? Vi tager nogle (banale) eksempler:

1) Pigen bliver elsket. 2) Pigen bliver jaloux. 3) Pigen bliver gammel. 4) Pigen bliver minister om tre måneder.

Med anvendelse af lidt sund fornuft kan vi hurtigt se, at bliver i første eksempel er lidt forskellig fra de tre øvrige. I eksempel 1) kan vi tilføje af sin mor, eller vi kan lave en sætning som Moderen elsker pigen ud af det – betydningen er så nogenlunde den samme, blot med Pigen i fokus i første tilfælde og Moderen i andet. I første udgave siger vi, at bliver elsket er passiv, og i andet, at elsker er aktiv. Eller sagt grammatisk: objektet (genstandsleddet) i den aktive sætning bliver subjekt (grundled) i en passiv sætning, mens subjekt i den aktive sætning bliver agens (den handlende) i den passive.

Det nummer kan vi ikke lave med de andre sætninger, uden at det bliver vrøvl. Til gengæld kan vi sige om eksemplerne 2) og 3), at ”bliver” her betyder, at Pigen bliver til noget andet, end hun var før – bliver angiver altså en ændring. I eksempel 4) angiver bliver noget, som skal ske engang i fremtiden.

Vores sunde fornuft får os nu til at kigge i ordbogen under blive:

1) Hvad hedder blive, når vi vil danne passiv? Det hedder essere og evt. et par andre ting, men hold dig til essere, til du er fortrolig med det. La ragazza è amata dalla mamma. OBS.: tiden udtrykkes kun i bøjningsformen af essere.

2) og 3) Hvad så når noget skal ændre sig? Her skal du ofte anvende diventare (gelosa): La ragazza diventa gelosa eller kigge på ordet, som Pigen ændrer sig til, for tit har italiensk ét ord for at blive noget andet end det man er: blive gammel – invecchiare, blive forelsket – innamorarsi: la ragazza invecchia, la ragazza s’innamora

4) Hvad hedder blive, når det er noget, der vil ske i fremtiden? Så sætter du det pågældende verbum i futurum: La ragazza sarà ministro fra tre mesi.

MEN HUSK NU: DU MÅ ALDRIG BARE TAGE DET FØRSTE ORD I ORDBOGEN. Det første under blive er i øvrigt restare: blive hjemme – restare a casa – og det bruger du ikke nær så meget som de andre tilfælde.

Godt Nytår 2019

Da stormen var taget af.