Hvem er dansk?

Dansk?

Tilsyneladende kan adjektivet dansk nu gradbøjes, og kan man ikke se det, “forfladiges” diskussionen i flg.  nogle, der betragter sig selv som førende meningsdannere og “danskere” end andre. Det minder om de religiøse typer, der mener, at de kan tale på Vorherres vegne. Kulturministeren Fortsæt med at læse »

Reklamer

Wohlausgestattet Hütte mit Platz für fünf Personen, 2 Schlafzimmer, 60 m2 – Toalette, Gästedusche im Nachbarshaus (15 m entfernt) Angelmöglichkeit im See, freie Ruderbootbenutzung.DSCN2567

Preise (2016): 2 Pers. 450 NOK, 3 Pers. 500 NOK, 4-5 Pers. 600 NOK. Bettwäsche kann gemietet werden.

3 km von Ortschaft Lom an der Strass rv.15, Richtung Stryn: Marit & Lars Bakkom, Ottadalsvegen 6349, N-2686 Lom. Telefon: 0047 612 11258

 

P1010948  P1010944

En mand med sproget i sin magt

68-årige Johannes Thomsen mestrer dansk, jysk, engelsk, spansk, fransk, tysk, italiensk – og latin og græsk.

Af Andreas Søndergaard, ansn@viborgfolkeblad.dk  Tirsdag den 17. maj 2016, 19:01Biblioteket

Johannes Thomsen med den store – meget store – græske ordbog. Foto: Preben Madsen

I Folkebladsserien »Viden i hverdagen« kan du i morgen, onsdag, møde den forhenværende katedralskole-lektor Johannes Thomsen, kaldet Johs.

Hvis du har betrådt skolens lange gange, så har du måske mødt ham. Han var med i en evighed, for evigheden blev hans metier. I årevis har Johannes Thomsen undervist i fag, der for unge, utålmodige og fremadstormende teenagere kan virke sådan lidt … forældede. Latin, oldtidskundskab, den slags, som måske nok giver indsigt, men som man ikke tjener mange euro på, når man skal ud og erobre verden ved at være innovativ. Men latin er altså vigtigt.

Det er Johannes Thomsen fortsat overbevist om, og i morgen fortæller han altså hvorfor. Den artikel kan du læse her på siden eller i papirudgaven af Viborg Stifts Folkeblad.

 

8. marts

I dagens anledning: “Non mi posso permettere un figlio, ho già il marito.” – “Jeg kan ikke tillade mig at få et barn, jeg har jo allerede min mand”. – italiensk kvinde, citeret af Bjørn Thomassen i foredrag om den demografiske udvikling i Italien – delforklaring på den meget lave fødselsrate i Italien.

DANSK KULTURARV

10 gode grunde til ikke at støtte den danske kulturarv i form af industrielt svinekød
Udgivet den 20. januar 2016 by Lone Landmand (teksten er gengivet med forfatterens tilladelse. Besøg Lones blog, og se vigtige kommentarer)
Her får du 10 gode grunde til at afholde dig fra at spise konventionel dansk burgris – kulturarv eller ej.
1. Almindeligt dansk svinekød er unødvendig lidelse skåret i småstykker, lagt på en form for trusseindlæg og forseglet i en kunstig atmosfære. Et slagtesvin i en konventionel dansk svinestald Fortsæt med at læse »

Griseri 3

Hvad er det, der foregår?

Her er 10 invasive dyr og planter, der nu er fredløse i Danmark: Hårfrugtet bjørneklo, Gul kæmpekalla, Muntjak, Vaskebjørn, Sumpbæver, Skarveand, Signalkrebs, Kinesisk uldhåndskrabbe, Båndgrundling og Sumpskildpadden terrapin. Fredløs vil sige, at nævnte planter, pattedyr, fugle, krabber, fisk og skildpadder må/skal “reguleres” (dvs. aflives ved skydning, gift eller anden passende middel)

 – og så er der de invasive, der har statens beskyttelse: griseri.  Her må Europol sættes ind.

Griseri og Griseri 2

Her ved den stundende jul er det tid at forkæle sig selv lidt – derfor bringer jeg undtagelsesvis en madopskrift – og naturligvis er det en kage:

Whisky-frugtkage
Du skal bruge:
5 dl mel,
4 æg, Fortsæt med at læse »

%d bloggers like this: