Archive for september 2010

Knivskjellodden

Selv om andre folks ferier er dødsyge at læse om, skal du nu lige vide, at jeg ikke var på Nordkap. Rica hotelkæden har sat sig tungt på selve Nordkap og lader hver gæst (?) betale en avgift på 239 NKR for adgang til at købe souvenirs i Ricas forretninger på stedet, samt nyde en udsigt, der som regel er hyllet i tåge. Infrastrukturen, dvs. vedligeholdelsen af den asfalterede vej til stedet, er kommunen til gengæld ansvarlig for, her yder Rica intet.  Nordkap er i Ricas reklamer “det nordligste punkt på “det europæiske  fastland” (der er jo osse Svalbard), men det er bare løgn for ved siden af ligger Knivskjellodden, som går ca. 1450 m længere nordpå. Odden nås via en herlig gåtur på 9 km over fjeldet, hvor man ud over de allestedsnærværende rener også kan træffe på hjejler, fjeldryper (med kyllinger!) og havørne. Turen er gratis, da Rica ikke har koncession på fjeldet (endnu?), og giver god motion (2 x 9 km).

Read Full Post »

%d bloggers like this: