Ting bliver væk, mennesker bliver væk, og nu er også Luigi Malerbas “Le galline pensierose” – “De tænksomme/bekymrede høns” blevet væk! Tilbage har jeg kun nogle få historier, som du får her i en gammel oversættelse (faktisk er der lidt flere, men de samlede oversættelser må du vente lidt på)
SNYDT! Jeg har fundet bogen igen! Den stod på hylden, hvor — jeg havde sat den! Og nu bliver alle hønserierne gennemarbejdet og vil udkomme med illustrationer, formentlig senere i 2014 hos Forlaget Arvids, der har specialiseret sig i italiensk og fransk litteratur til store og små og midt imellem. Nedenfor står der et par smagsprøver af de i alt 146 hønserier. Det er lidt indviklet med antallet: i 1980 kom der en samling på 131 på forlaget Einaudi, og i 1994 kom anden forøgede udgave på forlaget Mondadori med 146, og i 1997 kom der i avisen La Repubblica 31. december 9 nye, som mig bekendt ikke har været med i nogen bogudgave endnu. De gamle udgaver er i øvrigt udsolgt og stort set uopdrivelige. I 2014 har forlaget Quodlibet genudgivet alle, inklusive Repubblica-hønsene, som Malerba nåede at redigere lidt med henblik på en ny udgave, men han døde (2008) inden udgivelsen.
1.
Da hønsene fik at vide, at Jorden er rund som en bold og drejer fantastisk hurtigt rundt i rummet, begyndte de at blive bekymrede og fik kraftige anfald af svimmelhed. De gik rundt på marken og dinglede, som om de var fulde, og de holdt sig kun på benene ved at støtte sig til hinanden. Den snedigste af dem foreslog, at de skulle tage og finde et mere roligt sted, og helst et firkantet.
47.
En høne, der ikke var så nøjeregnende, snakkede altid om Universet, for Universet var hendes foretrukne emne. De andre høns kom tit hen og stillede hende spørgsmål. – Hvor stort er det? – Den ikke så nøjeregnende høne svarede: – Det er næsten uendeligt -. Hvis de spurgte om, hvor gammelt Universet var, svarede hun: – Det er næsten evigt.
67.
En høne, der var helt bims med psykoanalyse, satte sig op på en pind midt i hønsehuset og sagde rimeligt højt, for at alle hendes kolleger skulle høre hende: – Moderskabet er æggets sublimering -. Hønsene forlod lige så stille hønsehuset og gik ud på marken for at tænke over det, deres kollega havde sagt. Til sidst vendte en høne tilbage til hønsehuset og sagde til kollegaen, der var bims med psykoanalyse: – Ægget er moderskabets sublimering.
145
En sprinter-høne cyklede rundt fra morgen til aften alt, hvad remmer og tøj kunne holde. På venindernes spørgsmål svarede hun, at hun var på cykel. “Og hvor er så cyklen?” spurgte veninderne. “Har I hørt tale om ‘ virtual reality’? Min cykel er en virtuel cykel,” svarede sprinter-hønen.