Digterens fader er i årene 1796 – 1823 præst i Randlev og Bjerager (syd for Odder). Ved sekelskiftet 1799/1800 har den gode pastor gjort sig sine tanker, som han så har indført i kirkebogen (Bjerager, Hads Herred, Statens Arkiver online C376) – af mangel på andet papir? Indtil Blicher tiltræder pastoratet, bliver kirkebogen ført samlet for de to sogne, men fra Niels Blichers tid deles den op, idet Randlev sogn fortsætter som tilforn, mens Bjerager føres “fra modsat ende af bogen”.
I Randlev-delen (opslag 132) skriver Blicher (over Morten Mikkelsens barns dåb):
Her begynder et nyt Kirke=Aar – og indføres nu intet meer af Degnen: J: Jensen; men alt af mig. NBlicher.
Over de latinske vers:
Ende paa det 18de Aarhundredes sidste Aar.
More fluentis aquæ fugit irrevocabile tempus –
Omne per ævum idem, summe creator! eris.
d.: 31.dec.1799 – NBlicher.
Som rindende vand flyr tiden uigenkaldeligt,/men i al evighed vil du, Høje Skaber, være den samme.
Over boks (opslag 133):
Begyndelse paa det 19de Aarhundredes 1ste Aar.
NB: Efterat meget var skreven for og imod syntes det at være bleven den herskende Meening: at det 18de Aarhundred ender først med dette Aars Udgang. NBlicher.
Til venstre for boks:
NB: Sidste Aar bleve Trolovelser reent afskaffede.
1800
Jam novus annorum, jam rerum nascitur ordo.
Spissa mortales nube futura latent.
Per varios casus properantes tendimus istuc
Quo decessores – tendimus in patriam.
Duc, o duc, pater omnipotens nos nomine Jesu
Ad sedes, ubi nos paxque Salusque manent! NBlicher
Nu fødes på ny en række af år og begivenheder./I tæt tåge skjuler fremtiden sig for de dødelige./Gennem vekslende tilskikkelser skynder vi os og stræber derhen,/Hvor de, der levede før os … vi stræber til vort fædrene hjem./Led os, åh led os, almægtige fader i Jesu navn./Til din trone, hvor såvel fred som frelse venter os.
I Bjerager-delen skriver han:
Under boks (opslag162):
NB: Ligesom for 100 Aar siden var der Tvivl og Tvist i Danmark, Tydskland, og fl: Steder: om Aaret 1800 skal være det sidste i det 18de? eller første i det 19de Aarhundred? Dette sidste er vist det rigtige; thi vi tælle, regne og skrive kun de Aar vi have fulde, og tælle Maaneder og Dage i det løbende, ligesom i vor egen Alder. Jeg er født d: 21 August 1748 – er altsaa 51, i det 52de Aar. NBlicher.
Secula diffugiunt – celeri pede labitur ætas –
Cuncta caduca cadent – nosque cademus item.
At tu, summe pater! fons vitæ! vivis in ævum, et
Fata hominum stabili tu moderare manu. NBlicher
Haud numeranda velis commissa remittere* nostra* –
Terrarumque orbem pace beare tua! d: 31.Dec.1799.
Seklerne flyr – med hastige fjed rinder livet ud./Alt forgængeligt skal forgå – og ligeledes med os./Men du, høje fader! livets kilde! du lever til evig tid, og/ Styrer med sikker hånd menneskers kår./ Måtte du tilgive vore utallige fejltrin – /Og signe jorden med din fred.
Derefter fortsætter Bicher med de 6 vers “Jam novus –” fra Randlev-delen og slutter med at datere: d:1. m. Januar:1800 – NBlicher.
* I den trykte udgave i “Kjøbenhavnske lærde Efterretninger,” 1800, p.15: “Sub exitium anni p.C.n.1799” (ved udgangen af år 1799) retter Blicher til “ignoscere nobis!” Meningen er jo den samme – blot spares der ikke på udråbstegn!
Det er smukke elegiske disticha – eller epigrammer, som han selv kalder dem i sin Avtobiografi – med stærke reminiscenser af Vergil og Ovid – men herom senere.
Blicher har skrevet teksterne (dog ikke More fluentis..) ind i en “faktaboks” i kirkebogen, og han har tilføjet bemærkninger på dansk over og under “faktaboksen”, hvorefter han har fortsat den almindelige kirkebog med fødsler, bryllupper etc. for eks. næste side (opslag163) denne gribende historie:
Jan: d: 1ste Begraven en omgaaende Skjerslipper: Christian – en Katholik fra Tydskland, som uden foregaaende Sygdom, sov hen siddende hos Kakkelovnen i Rasmus Jakobsens Stue i Rørth d: 30te Dec: 1799 om Aftenen Kl: 11.- Han var yderlig arm klædt, og havde ikke een Skilling hos sig, blev derfor og henjordet ved Hjelp af Herreds Kassen. Kort førend han satte sig hen til Søvn, havde han skjæmtet og sagt blandt andet: “Jeg er en stor Spitsbube, har tjent 2 Dage i den Østerrigske og 3 Dage i den Preussiske Armee, og deserteret af dem begge. Og gommer jeg der igjen, faar jeg vist en Gugle for Banden /:Kugle for Panden:/. Eengang har jeg staalen en Belse /:Pølse:/. For Blaseer Schild /:Plaisirs Skyld:/ har jeg aflet en Datter i Vensyssel.” Efter Sigende har han været en 18 Aar her i Landet og var en 38 Aar gammel. Paa Bordet havde han med Kride skrevet: Schwartburg.
Æren for at have transskriberet de danske passager tilkommer min søn, Asbjørn, som er arkivar ved landsarkivet i Viborg. Mine oversættelser har ingen litterære prætensioner, de er udelukkende at betragte som arbejdsoversættelser.
Senere vil jeg kommentere Niels Blichers elegier, samt supplere med andre kuriosa fra kirkebogen.